Forstå hvordan data kan kvalificere politiske beslutninger i forhold til tilskudsmodeller eller opførelse af anlæg/faciliteter.
Lokale og Anlægsfonden (LOA) har generel interesse i, at aktivitetsregistrering bliver mere udbredt i kommunerne. Målet er, at der arbejdes mere strategisk med udviklingen af fremtidens fritidsfaciliteter i de projekter, som fonden støtter. Derfor har LOA støttet et pilotprojekt i 23 kommuner, der omhandler digital aktivitetsregistrering. (Kilde: Strategiske potentialer i registrering af aktiviteter, juni 2021, Idrættens Analyseinstitut, Peter Forsberg & Daniel Hayman)
Ifølge LOA kommer data til at spille en betydelig rolle i forhold til at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag i fremtiden. Data kan give politikerne indblik i, hvad der sker på idræts- og fritidsområdet, f.eks. hvilke foreninger, der har vækst og benytter haller og baner, samt det løbende pres på anlæggene hen over sæsonen m.m.
Digital aktivitetsregistrering kan således være grundlaget for at vurdere behovet for fremtidige anlægsbeslutninger. Det kan f.eks. være:
- Udformning af tilskudsmodeller i forhold til et selvejende anlæg, hvor tilskuddet forudsætter et vist aktivitetsniveau.
- Udarbejde kommunale lånemodeller på baggrund af data fra idrætsfaciliteter i kommunen.
- At spare eller udskyde et byggeri ved at optimere udnyttelsen af de eksisterende haller.
- At data danner grundlag for, hvordan et anlægsprojekt bliver udformet, så det tilgodeser fremtidens behov mere optimalt.
Pulje til byggeri en realitet i Odense Kommune
I Odense Kommune har digital aktivitetsregistrering tydeligt vist, at halkapaciteten er presset. Med udgangspunkt i data fra HallMonitor kan By- og Kulturforvaltningen i dag præsentere en model for kommunale lånegarantier for foreninger.
På budgetforliget 2023-2026 er der nemlig bevilget en pulje på 10 mio. kr. Her kan foreningerne optage lån til selv at opføre anlæg uden at belaste kommunens driftsbudget yderligere. Tanken er, at foreningerne selv skal drifte anlæggene og betale lånene tilbage til et lukket system. På den måde kan puljen lånes ud flere gange og være med til at sætte skub i udviklingen.
”Lånegarantien er noget, vi har kæmpet med at få hul på i lang tid, fordi vi har manglet et datagrundlag, som kunne dokumentere behovet. Nu er der ingen, som kan påstå, at der ikke er et behov. Vi kan jo bare åbne HallMonitor og vise bookinger hele vejen rundt, ” siger fritidskonsulent Rasmus Vestergaard Tander.
Ifølge Rasmus Vestergaard Tander er digital aktivitetsregistrering med HallMonitor også den primære årsag til, at By- og Kulturforvaltningen fremover får større indflydelse og bl.a. vil være i tæt dialog med arbejdsgruppen for kommuneplansudviklingen, byudviklingsstrategi og bylivsstrategi i Odense Kommune.
3 grunde til at benytte digital aktivitetsregistrering til at kvalificere beslutninger
1. Datagrundlag for anlægsbeslutninger
Data kan give politikerne et faktuelt grundlag til at træffe politiske beslutninger om opførelse af anlæg/faciliteter
2. Indblik i udviklingen på idrætsområdet
Data kan bruges til løbende at give politikere indblik i den faktiske brug af faciliteter/lokaler samt et indblik i, hvad der sker på området.
3. Datagrundlag for at udarbejde tilskudsmodeller og lånegarantier
Datas rolle spiller en vigtig rolle i tilpasningen og udarbejdelsen tilskudsmodeller til idrætsanlæg – især i forhold til selvejende anlæg. En kommune har f.eks. lavet driftsaftaler med anlæg, hvori benyttelsesdata indgår. Tilskuddet forudsætter et vist aktivitetsniveau og skaber på den måde et incitament for, at anlæggene garanterer et vist aktivitetsniveau.