Odense Kommune
- By- og Kulturforvaltningen fik i 2020 opsat HallMonitor i alle haller for at følge udviklingen af kapacitetsudnyttelsen og siden optimere anvendelsesgraden af kommunens idrætsanlæg.
- 50
- 2020
Målrettet indsats skal afhjælpe et presset idrætsliv i Odense
Odense Kommune er presset til det yderste på idrætsfaciliteter. Med data i hånden fra HallMonitor har By- og Kulturforvaltningen udarbejdet flere initiativer, der kan sikre mere haltid til borgerne.
I Odense Kommune har foreningerne i flere år påpeget, at der mangler haltider. Odense Kommune har ikke bygget nye idrætsfaciliteter i flere år. Med en gennemsnitlig bookingprocent på hele 91% og en anvendelsesprocent på 82% i prime time, er presset nu så massivt, at der skal handles politisk.
Selv om opførelsen af en ny idrætshal centralt i Odense er i gang, vil idrætsfaciliteterne stadig være tungt belastet de kommende år. En nettotilvækst på 1.500-1.600 nye borgere om året betyder nemlig, at kommunen har et enormt efterslæb på halkapacitet.
Konsekvensen er, at mange foreninger har træning fordelt i flere haller, både internt i Odense Kommune og i nærliggende kommuner. Foreningerne har udfordringer med at optage nye medlemmer og afledt heraf, hverve nye frivillige, mens nye foreninger har svært ved at komme i betragtning ved fordelingen af haltider.
En gamechanger
I 2020 fik By- og Kulturforvaltningen opsat HallMonitor i alle haller for at følge udviklingen af kapacitetsudnyttelsen. I forbindelse med budgetforlig 2022 blev det besluttet, at By- og Kulturforvaltningen skulle præsentere resultaterne af kapacitetsanalysen for By- og Kulturudvalget,
Analysen viste et klart billede: Nemlig at der er fuldt booket mandag til torsdag kl. 16-21 – netop i de timer, hvor der skal være plads til børn og unge.
Ifølge Rasmus Vestergaard Tander, Fritidskonsulent under Fritid og Folkeoplysning i Odense Kommune, er HallMonitor et godt redskab til at afdække, om der er et reelt behov for at prioritere halkapaciteten på budgettet.
”Fritidsområdet er traditionelt drevet af meget lidt data og rigtig meget føling. Så det er en gamechanger, at vi har rå data, som vi kan præsentere for vores politikere. Vi kan rent faktisk verificere, hvor stor presset er på vores anlæg, og at ønsket om mere haltid ikke kun beror på gisninger eller ønsker fra foreningerne om at ligge tæt på en hal.”
Foreninger tager ansvaret på sig
I dag stiller Odense Kommune krav til foreningerne om at være opmærksomme på kun at booke de tider, de skal bruge. Det har haft en positiv effekt, da alle er enige om, at det er irriterende, hvis hallerne står tomme i prime time, fordi nogle foreninger ikke møder op.
”Vi har i høj grad oplevet, at foreningerne er bedre til at møde op til de tider, de har booket. De er bevidste om, at vi får en tilbagemelding på, om der er brugere i hallen. De ved også, at hvis de gentagne gange udebliver, og samtidig har et ønske om at udvide faciliteterne, er det et rigtig dårligt signal. For der er jo en reel risiko for, at tiden går til nogle andre.”
Model for kommunale lånegarantier
Da det er tydeligt, at halkapaciteten er presset, har By- og Kulturforvaltningen nu præsenteret en model for kommunale lånegarantier for foreninger.
På budgetforliget 2023-2026 er der bevilget en pulje på 10 mio. kr. i 2025. Her kan foreningerne optage lån til selv at opføre anlæg uden at belaste kommunens driftsbudget yderligere. Tanken er, at foreningerne selv skal drifte anlæggene og betale lånene tilbage til et lukket system. På den måde kan puljen lånes ud flere gange og være med til at sætte skub i udviklingen.
”Lånegarantien er noget, vi har kæmpet med at få hul på i lang tid, fordi vi har manglet et datagrundlag, som kunne dokumentere behovet. Nu er der ingen, der kan påstå, at der ikke er et behov. Vi kan jo bare åbne HallMonitor og vise bookingerne hele vejen rundt.”
I Odense Kommune er der flere foreninger med en god opsparing, som allerede har vist interesse for lånemodellen – bl.a. en håndboldklub og en forening i en af forstæderne uden for Odense, som har oplevet så stor en tilflytning, at tilbud til fritidsaktiviteter ikke kan følge med.
”Vi ved, at lige så snart der er kommunale blåstempling af et projekt i form af kroner og ører, er der også en større fondsvillighed.”
Revidering af fordelingsprincipperne
Analysen med HallMonitor har også medført, at By- og Kulturforvaltningen har undersøgt behovet for eventuelt at revidere fordelingsprincipperne.
”Noget, som er blevet tydeligt i forbindelse med vores analyser er, at nye græsrodsbevægelser faktisk ikke kan få tider, fordi vi traditionelt har tildelt haltiderne til dem, der har haft tiderne året før, hvis de har brugt tiden. Nu er vi begyndt at kigge mere på, om fordelingsprincipperne er rimelige.”
By- og Kulturforvaltningen vil også se på, hvilke idrætsgrene der er berettigede til at have haltider.
”Skal fodbold f.eks. have haltider, eller kan de være ude hele året på kunstgræsplænerne? Hvilke idrætsgrene har behov for at være i store haller, og hvilke kan flyttes over i gymnastiksale? Prioriteringerne for at udnytte kapaciteten så godt som muligt, er et puslespil, vi er gået i gang med at lægge nu.”
Optimal ressourceudnyttelse på tværs af kommuner
Når det gælder kapaciteten, forventer Rasmus Vestergaard Tander også, at Odense Kommune vil lægge op til et samarbejde med nabokommunerne om at udnytte ressourcerne optimalt på tværs af kommunegrænser – også set ud fra et bæredygtighedsprincip.
”Vi har en del foreninger, som bruger haller i andre kommuner, fordi vi er så belastede, som vi er. Derfor er vi også nødt til at kigge på, om det f.eks. er fair, hvis vi eller nogle af foreningerne anlægger en ny hal 5 kilometer fra kommunegrænsen. Her har vi en forpligtelse til at kigge på om den hal, der i dag bruges, bliver lukningstruet, hvis anlægget er afhængigt af, at foreninger i Odense Kommune er en del af driften. Det er jo dyrt at opføre idrætshaller, så det skal give mening og kunne forsvares over for vores naboer. Samtidig er der et miljøhensyn, for der er meget store CO2-udledninger ved at opføre et byggeri.”
Tæt på byudviklingen i Odense
Ifølge Rasmus Vestergaard Tander, har HallMonitor ikke alene sat tanker i gang om halfordeling og lånemodeller. Analyseværktøjet er også den primære årsag til, at By- og Kulturforvaltningen fremover sidder tættere på beslutningerne omkring byudvikling i Odense Kommune. Forvaltningen er bl.a. i tæt dialog med arbejdsgruppen for kommuneplansudviklingen, byudviklingsstrategi og bylivsstrategi.
”En af de ting vi kigger vi på, er, at når vi byfortætter, er vi nødt til at sikre, at borgerne også kan have et liv i samme område. Skrækscenariet har været Ørestaden i København, som ikke opfylder folks behov for at leve og opholde sig i samme område. Det er frygten, at det samme vil ske på Odense indre havn.”
Nysgerrig på at høre mere?
+45 9395 9388
info@hallmonitor.dk
Man-torsdag kl. 8 - 16
Fredag kl. 8 - 15
Andre gode facts
- Kultur- og Fritid arbejder på at få en erhvervs-ph.d. ansat, som skal skrive ph.d. omkring optimering af brugen af idrætsfaciliteter og energiforbrug med udgangspunkt i data fra HallMonitor. Lokale og anlægsfonden, Realdania og Innovationsfonden forventes at bakke op om projektet.
- Odense Kommune har en målsætning om at sikre bedre udnyttelse og flere fritidsfaciliteter i nærområderne. Det er blevet nemmere med HallMonitor. Et fysisk aktivt liv sikrer både en bedre mental sundhed, men også forebyggelse af livsstilssygdomme. Derfor er det vigtigt at sikre grundlaget for et aktivt liv allerede i børne- og ungdomsårene. For ældre og handicappede handler det om at sikre øget mobilitet og selvhjulpenhed samt muligheden for at opretholde et socialt liv, så livskvaliteten for bedres.
- Da Odense Kommune lavede en halanalyse i 2017 som en del af Fremtidens Idrætsfaciliteter, foregik optællingen i hallerne manuelt. Dengang sad en hel sportsfiskerforening i en hal og talte i et døgn. Samtidig har sekretariatet skulle indtaste alle data efterfølgende. Det er enormt omkostningstungt og viser kun et øjebliksbillede. I dag foregår al optælling via HallMonitor. Sekretariatet skal ikke længere sætte sig ud i en bil for at kigge på et anlæg. Alt foregår nu bag computeren.